Skarpe og professionelle bud på køb af designermøbler og inventar
I Danmark har vi en stolt tradition for formgivning og produktion af designmøbler, og danske møbeldesignere og -producenter blev i det 20. århundrede verdenskendte for smukt design og møbler og inventar produceret i høj kvalitet. Mens Børge Mogensen, Hans Wegner, Arne Jacobsen og Poul Henningsen er blandt de mest kendte, er der en bred vifte af moderne designere, som gennem de seneste 75 år har givet danskerne og folk i hele verden smukke og funktionelle møbler, lamper og andet at indrette deres hjem med.
Fra ikoniske møbler til tilgængelig funktionalitet - Fortsat efterspørgsel og opkøb af designmøbler
Selvom mange af de ikoniske danske designermøbler stadig sælges for høje priser, så lå det også vores kendte designere på sinde, at de skabte funktionelle og gode møbler, som var til at komme i nærheden af for alle, hvilket eksempelvis en producent som FDB er et tydeligt eksempel på. Dette har gjort, at der står rigtig mange designermøbler og lamper rundt i de danske hjem, og efterspørgslen er stadig intakt. Vi er altid interesserede i opkøb af designmøbler, og I er skal derfor ikke holde jer tilbage, hvis I har designmøbler og lamper, som I ønsker en realistisk vurdering af eller et fair bud på.
Sådan foregår opkøb af designmøbler hos os - vi har gjort det nemt og smertefrit
At sælge designmøbler kan virke som en uoverskuelig opgave, men hos os har vi gjort det nemt og smertefrit. Vi starter med en uforpligtende dialog om dine møbler, hvor vi bruger vores ekspertise til at lave en indledende vurdering baseret på den information, du giver os. Hvis det viser sig at være interessant for begge parter, vil vi arrangere et besøg for en mere detaljeret vurdering. Vi tager hensyn til alle aspekter, herunder design, producent, stand, og kvalitet, når vi vurderer dine møbler. Hvis vi finder enighed om en pris, vil vi arrangere afhentning og transport, så du ikke behøver at bekymre dig om logistikken. Vi stræber efter at gøre hele processen så nem og bekvem som muligt for dig. Med vores langvarige erfaring indenfor handel med designmøbler, er du sikret en fair og professionel behandling. Så hvis du overvejer at sælge dine designmøbler, lad os være dit første stop. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om dine møbler.
Er det tid til at udskifte dine designermøbler?
Hvis I har designmøbler, som I ikke længere ønsker i jeres hjem, er der sikkert andre, der leder efter lige netop de ting, der er blevet tilovers hos jer. Designmøbler er altid efterspurgt af folk i hele verden, og der er med sikkerhed nogen et sted, som ville elske at indrette sig med de møbler og ting, som ikke passer ind hos jer længere. Da de fleste designmøbler, lamper mm. ydermere er bygget i en kvalitet og i materialer, der holder i mange år, vil disse møbler og effekter altid kunne afsættes.
Ønsker I ikke længere at beholde jeres designmøbler, står vi således klar til at give et fair og konkurrencedygtigt tilbud på at købe dem.
Sådan vurderes værdien af designmøbler
Værdien af designmøbler og -inventar er overordnet set ret stabil. Mange af tingene bliver fortsat produceret, og nyprisen kan vejlede til prisfastsættelse langt hen ad vejen. Dog kan ældre udgaver af møbler i original stand være mere værd. Vi har i mere en 20 år handlet med designmøbler og -inventar, og vi har derfor erfaring med køb og salg af tusindvis af designmøbler. Vi følger tæt med i de aktuelle priser i Danmark og i udlandet, hvor nogle ting ofte kan indbringe højere priser end herhjemme. Vi følger ligeledes auktionshusene, hvor en retvisende markedspris ofte fremgår af de hammerslag, der kommer på tingene.
Skjold Antik fungerer ligeledes som vurderingsmand i fem forskellige retskredse, så vi sætter en ære i at kunne sætte en retvisende vurderingspris på alle typer møbler, lamper og inventar. Udover de aktuelle markedspriser spiller møblernes designer, producent, stand og individuelle kvalitet naturligvis også ind i vores vurdering. Vores tilbud på designmøbler vil derfor altid basere sig på en sammensat og individuel vurdering. Da vi orienterer os bredt og har mange muligheder for at afsætte møblerne der, hvor prisen er bedst, er vi derfor i stand til altid at tilbyde fair priser, når vi køber møbler. Så kontakt os gerne lige her og få et godt bud på netop jeres designmøbler.